Når Kongen var afhentet kom vi til midtbyen og Kongen blev så kørt gennem byen i Æselkærre.

Ruten gik oftest fra Trolden, med gennem Jernbanegade til Torvestrædet over Axeltorv og op ad Ramsherred op til Trolden.

Nogle tænker jo det værste om alt og det kunne eksempelvis være at transport i æselkærre var noget nedværdigende. Intet kunne være længere fra sandheden. Den gode gøgler og restauratør Carl Aage Ravn mødte altid med en meget festsmykket vogn. Kongen sad så under turen og blev hyldet af Næstveds befolkning. I det gamle Rom kastede Kejserne gulddukater til pøbelen, når de kørte gennem byen, men i vore mere ligeværdige tider, ændrede Selskabet denne skik til at der blev kastet guldkarameller til den hyldende befolkning.

Nu er æsler jo et ringeagtet dyr. Dette må siges at være ganske ufortjent, da Selskabets æsel, som hed Mulle, men helst lød navnet Cleopatra, år efter år trak Konger gennem byen. Onde tunger vil måske hævde at sådan en lille smuttur da ikke kunne være noget at tale om, men her bedes læseren erindre, at Konger kommer i alle skikkelser. Det er ikke en nem opgave at være et lille æsel og så skulle trække en Konge som Finn Kamstrup Larsen op ad Ramsherred – helt op gennem Teatergade til Trolden. Det svarer altså til en bjergetape i Tour de France. (Og Finn har været Konge to gange). Men uden at kny klarede Cleopatra opgaven.

I 1991, da stakkels Cleopatra havde tjent os i 25 år,  mente vi hun burde hædres og kontaktede Ordenskapitlet, da vi var overbevist om at der fandtes ordner til dyr for veludført, lang og tro tjeneste

Vi fik svar fra Amalienborg om at det nok var fortjent, men en sådan orden ikke fandtes.

Carl Aage var meget uforstående overfor at æsler ikke kunne modtage medaljer, da han bestemt kunne erindre at en rumænsk præsident havde modtaget en.

Det er muligt, at ”ærens træ er det fagreste i skoven”, men det har jo aldrig skadet også at vise påskønnelse på anden vis, så det kan vel ikke udelukkes, at den manglende orden var et lidt vel hårdt slag for stakkels Mulle.

Hun passede dog sine pligter og trak troligt Arne Kastrup gennem byen i 1992 – men gik herefter til de evige marker, eller hvor nu æsler går hen, i den følgende vinter, mæt af dage og Carl Aages fodring.   

1994 var det sidste år med æsel. Cleopatras afløser havde som klaret det godt nok, men lukkeloven var blevet ændret, så butikkerne ikke lukkede op om morgenen på Grundlovsdag – og det medførte at der ikke var folk til at hylde Kongen – og så var turen jo meningsløs.