Skydningen har traditionelt altid foregået på Garderhusarregimentets skydebaner. Det var en meget velegnet plads med separate baner for skydningen til Fuglen, Treskudskydning og Børneskydning, samt rigelig plads til sekundære aktiviteter som keglebane og - i gamle dage – pilekast, samt skure hvis vejret skulle vise sig fra sin våde side.

Vi har enkelte år måtte finde andre baner, da vi ikke havde mulighed for at benytte GHR, så vi har været i en spejderhytte ved Bisserup og på en skydebane på Præstøvej og en på Skælskørvej.

Efter kommunen nu har overtaget GHR og diverse tilladelser er bortfaldet har Selskabet måtte finde andet anlæg.

I 2011 blev skydningen afholdt på banen i Toksværd og det fungerede godt, så det vil nok blive vort fremtidige anlæg.